Kom med til årets Kreditdag

Vi har fornøjelsen af at invitere til årets Kreditdag den 24. september 2024, som afholdes på Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K.

Glæd dig til en inspirerende dag, hvor du vil få belyst og blive opdateret på centrale begivenheder og tendenser, som påvirker vores økonomi, samfund og verden omkring os.

Programmet i år ser således ud:

  • Kl.08.30: Ankomst og indtjekning på Kosmopol, hvor der bydes på kaffe og rundstykker
  • Kl.09.00: Velkomst til alle, herunder til Kreditdagens sponsorer
  • Kl.09.15: I. Indlæg, ved advokat (H) Anders Scheel Frederiksen. ”Vanvidskørsel version 2.0”.

Anders Scheel Frederiksen har ført en række principielle retssager om vanvidskørsel og tidligere gæstet DKR. Anders giver en aktuel opdatering på retspraksis om udvikling i retsområdet for Vanvidskørsel

  • Kl. 10.00: II. Indlæg, MF, Erhvervsordfører Liberal Alliance, Pernille Vermund.

Pernille Vermund giver et bud på det kommende Folketingsår, ny lovgivning og reformer set fra LA´s side af Folketinget   

  • Kl. 10.45: Pause, kaffe mv.
  • Kl.11.00: III. Indlæg, ”Økonomi Battle” mellem Henrik Drusebjerg, investeringsdirektør Quintet Denmark og Mikkel Høegh, cheføkonom Jyske Bank.

DKR har æren af at invitere to af Danmarks førende økonomer til en battle om den kommende verdens økonomiske udvikling, herunder valget den 5. november i USA, krigene der raser, inflation og renteniveau.

  • Kl. 12.15: Frokost, netværk.

Frokosten serveres i Kosmopols bygning.

  • Kl. 13.00: IIII. Indlæg, Civilingeniør og ekspert i kunstig intelligens, Anders Bæk.

Indlægget med Anders Bæk er for alle, der vil forstå, hvor stor og omfattende en teknologi vores samfund står overfor. Jo bedre vi forstår disse radikale omvæltninger, jo bedre bliver vi til at udnytte AI-teknologi.

  • Kl.14.30: Pause, kaffe og kage

Kl. ca. 15.00 IIIII. Indlæg, Undersøgende journalister Thomas Koch og Steen Schat-Holm, TV2. Sagen om ”Den Sorte Svane”.

Thomas og Steen er graverjournalisterne bag den skelsættende udsendelsesrække om ”Den Sorte Svane”. De giver en oversigt over sagens tilblivelse, metoder, research og udviklingen i kølvandet på udsendelserne.

  • Kl. ca. 16.15: Afslutning, og efterfølgende netværk med drinks.

Tilmelding senest den 17. september 2024. Tilmelding kan gøres her: Tilmeld

Pris for arrangementet: Medlemmer DKK 795,00. Ikke medlemmer DKK 1.095,00.

Du er mere end velkommen til at invitere kollegaer samt samarbejdspartnere, kunder og leverandører. Vores sponsorer vil stå klar med stande, hvor du kan få information og rådgivning omkring kreditrelaterede spørgsmål.